To er kvæstet efter sammenstød nær Horsens
Østjyske Motorvej har i forbindelse med ulykken været spærret i nordgående retning syd for Horsens. Sent onsdag aften er motorvejen åbnet igen, oplyser Vejdirektoratet på Twitter. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fire biler har været involveret i en ulykke på Østjyske Motorvej, hvor to personer er kommet blevet kvæstet.
To personer er kommet til skade i forbindelse med en trafikulykke på Østjyske Motorvej nær Horsens.
Det oplyser vagtchef Torben Møller ved Sydøstjyllands Politi sent onsdag aften.
Politiet modtog anmeldelsen om trafikulykken klokken 20.58.
- Der er sket et sammenstød mellem to biler, hvilket medfører et følgeuheld, hvor yderligere to køretøjer er involveret, siger Torben Møller.
I forbindelse med uheldet er to personer blevet kvæstet. De er begge blevet indbragt til Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Den ene er bragt til hospitalet med helikopter, den anden med ambulance.
- De er begge i stabil tilstand, men deres eventuelle tilskadekomst er pt. ukendt, siger vagtchefen.
Der har onsdag aften været en bilinspektør på stedet for at undersøge de nærmere omstændigheder.
Østjyske Motorvej har i forbindelse med ulykken været spærret i nordgående retning syd for Horsens.
Omkring klokken 23.40 er motorvejen åbnet igen. Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter.
Vejdirektoratet advarer dog fortsat om længere rejsetider frem til midnat.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie