To er livløse efter kæntring øst for Fyn

En båd med fire mennesker om bord kæntrede sidst på eftermiddagen tirsdag i Storebælt nord for Lundeborg, oplyser Fyns Politi.

To af de fire fik reddet sig i land og slog alarm, mens de to andre kan være druknet. De blev fundet livløse, efter at Søværnets Operative Kommando og Marinehjemmeværnet havde søgt efter dem i området.

De er begge fløjet til genoplivning, den ene til Odense Universitetshospital, den anden til Rigshospitalet.

Bådens fire ombordværende er formentlig alle tyskere, oplyser vagtchef Lars Thede, Fyns Politi.

/ritzau/

En båd med fire mennesker om bord er kæntret nord for Lundeborg. To har reddet sig i land, mens to er fløjet til genoplivning.

Offentliggjort Sidst opdateret