To fængslet fire uger for forsøg på manddrab

Foto: Anders Knudsen

Skuddrama i Sakskøbing lørdag morgen var tæt på at koste en 33-årige mand livet. To 25-årige varetægtsfængslet.

Offentliggjort Sidst opdateret

To 25-årige mænd fra Sakskøbing blev lørdag eftermiddag varetægtsfægslet sigtet for forsøg på mandrab på en 33-årig mand fra Maribo tidligt lørdag morgen på Goose Pub i Sakskøbing. Foruden et skud direkte mod manden, blev der også skudt inden gennem vinduerne til Goos Pub, hvor der befandt sig 16 personer.

Skuddramaet tog i følge politiet på stedet sin begyndelse, da der opstod tumult og uoverensstemmelser mellem den 33-årige og de to 25-årige. Åbenbart så voldsom, at de to 25-årige gik hjem og hentede et gevær.

Da den 33-årige tilsyneladende intetanende åbnede døren fra værtshuset og ud, blev der affyret et skud mod ham. Han blev dog ikke ramt men fik barrikaderet døren.

Derefter begyndte de to 25-årige at smadre et par ruder ind til Goose Pub, og der blev affyret minimum tre skud ind blandt de paniske gæster, der havde smidt sig på gulvet.

Skuddramet blev på nærmest hold overværet af Jimmi Larsen, der bo i en lejlighed overfor Goose Pub.

- Jeg vågende ved, at der var noget ballade på gaden. Jeg stod op og så, at der stod to mand og smadrede ruderne på Goose Pub med et gevær og de skød ind. Jeg tror fire skud. Jeg kunne se ind, at folkene på Goose Pub smed sig ned på gulvet og trykkede sig. Pludselig forsvandt de to , fortalte Jimmi Larsen lørdag formiddag.

Han ringede selvfølgelig til politiet, og da han ville gå ned for at se, hvordan situationen var på Goose Pub, blev han i første omgang mødt med frygt, af gæsterne, der stadig trykkede sig på gulvet.

- De troede lige til at begynde med, at jeg var en af dem, der havde skudt, fortalte Jimmi Larsen.

Politiet fandt hurtigt frem til de formodede gerningsmænd i et hus på Nystedvej.

Her blev to mand anholdt udenfor huset - den ene viste sig senere ikke at have noget med episoden at gøre, mens en tredie fortsat var i huset.

Da der var sadnsynlighed for, at manden satdig var bevæbnet, tog politiet ingen chancer, og skød tåregas ind i huset fire steder. Anholdelsen foregik derefter uden problemer.

Dramaet satte sit præg på Sakskøbings lørdagshandelsliv. Før Søndergade var spærret det mest af formiddagen, mens politifolk og folk fra teknisk afdeling søgte spor dels på gaden dels inde på værtshuset.

Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen