En burgerbar i bydelen Sjælør blev opkrævet beskyttelsespenge af flere omgange. Hvis ikke pengene blev betalt, ville hele spisestedet blive brændt ned.
Rygterne om beskyttelsespenge har floreret længe, men det er typisk svært for politiet at komme til bunds i kriminaliteten, hvis de forretningsdrivende ikke tør anmelde det.
Det skulle være to gange i august med en uges mellemrum, at en af de ansatte på burgerbaren blev truet med en kniv til at betale.
Han fik at vide, at afpresserne havde en pistol, og hvis ikke de fik pengene, så blev der stukket ild på stedet.
Gruppen af gerningsmænd forsøgte på den måde at true sig til den nette sum af 10.000 kroner om måneden.
I alt mener politiet, at der stod fem unge bag afpresningen. To af dem på hhv. 15 og 19 år er nu anholdt og det blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør.
Ifølge de foreløbige oplysninger skulle de to have tilstået, at de deltog i afpresningen. Dommeren valgte dag også at fængsle dem begge for 14 dage.
Tidligere har der også været en lignende sag fra Blågårds Plads, hvor indehaveren af et bordel blev forsøgt afpresset.
Netop Sjælør er hjemsted for en af storbyens mere velkendte bandedannelser kendt som Sjælørgruppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker