To fængslet for indbrud - to løsladt

Foto: Polfoto, arkivfoto

To af de fire mænd, der mandag blev anholdt i Nysted og sigtet for flere indbrud, er nu blevet fængslet.

Offentliggjort Sidst opdateret

De to mænd, der mandag blev anholdt i et hus i Nysted, er nu blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det skete ved et lukket grundlovsforhør ved retten i Nykøbing.

Det drejer sig om en 23-årig mand fra Nykøbing og en 18-årig mand fra Nakskov. De er sigtet for to indbrud, et på Sætmadsvej i Erikstrup og et på Stormarks Allé ved Nakskov. Der blev fundet koster fra indbruddene i deres bil, og de erkender begge indbruddene.

To andre er også sigtet i sagen, men løsladt.