To mænd er blevet fængslet i et lukket retsmøde i Hillerød for en mishandling, hvor de overhældte deres offer med urin.
Den ydmygende mishandling gik ud over en mand fra Ganløse og fandt sted i en lejlighed i Københavns nordvestkvarter og i Rødovre i september. Motivet er uvist.
Manden sad bundet til en stol med en ledning om halsen og fik hældt urin over sig.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, fordi politiet mener, at der er flere gerningsmænd end de to, oplyser sn.dk.
De blev anholdt tirsdag, men nægter sig skyldige.
Frihedsberøvelsen strakte sig over mange timer. Offeret blev fanget den 20. september om eftermiddagen, og først et døgns tid senere lykkedes det ham at komme væk.
Under det ufrivillige ophold i to lejligheder blev han også slået med kageruller og stegepander, ligesom han fik en pose over hovedet, skriver sn.dk, der refererer den sigtelse, som de to mænd på 28 og 30 år er præsenteret for.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde