To mænd på 33 og 35 år blev tirsdag fængslet ved et grundlovsforhør i Herning. De er sigtet for et tankrøveri i Vildbjerg, hvor en betjent skød mod røvernes flugtbil.
Halvanden måned efter røveriet mener politiet at have fået fat i gerningsmændene. De to mænd nægter sig skyldige, men dommeren varetægtsfængslede dem frem til 21. december. Det skete i et retsmøde bag lukkede døre.
Tankrøveriet fandt sted den 3. oktober, da mændene tidligt om morgenen brød ind i forretningen på Vestergade i Vildbjerg. Tankbestyreren og hans hustru hørte mændene og ringede til politiet.
Tyveriet udviklede sig til et røveri, da tankbestyreren forsøgte at standse mændene. Politiet var netop ankommet til tankstationen, da mændene påkørte tankbestyreren under deres flugt. En betjent affyrede tre skud mod den sorte BMW, men røverne fortsatte og slap væk.
Den 45-årige tankbestyrer slap fra påkørslen uden videre skrammer.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde