To fængslet i international svindelsag
To mænd på 46 og 42 år er i København er blevet fængslet i en sag om svindel for hundreder af millioner af kroner med forbindelse til udlandet.
Ritzau erfarer, at retsmødet er foregået i hemmelighed i dommervagten i København torsdag eftermiddag.
De to mænd er ifølge Ritzaus oplysninger sigtet for at stå bag hvidvask af 160 millioner kroner.
Mændene har før været i søgelyset, når det gælder svindel. I forbindelse med artikler i Ekstra Bladet om svindel med CO2-kvoter er mændene blevet omtalt.
I forbindelse med den aktuelle svindelsag erfarer avisen BT, at de to danskere har forbindelse til en kriminel organisation i Tyskland.
Den samlede svindel i sagen skulle dreje sig om et beløb i omegnen af 900 millioner kroner.
Ifølge bt.dk blev de to danske mænd anholdt tidligt torsdag morgen. Samtidig slog politiet i flere andre lande til med anholdelser i samme sag.
I alt skulle der ifølge bt.dk være anholdt 30 personer i sagen. 19 af dem i Tyskland, hvor politiet skulle have besøgt flere end 100 adresser og firmaer under torsdagens aktion.
Selv om mændene tidligere har været sat i forbindelse med svindel af CO2-kvoter, så er det ikke det, som den aktuelle sag drejer sig om.
Ifølge bt.dk er der angiveligt tale om såkaldte momskarruseller i firmaer, hvor der blandt andet er blevet fusket med salg af computerudstyr og mobiltelefoner.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker