To fiskere frygtes omkommet: Eftersøgning er indstillet
To mænd frygtes omkommet under en fisketur lørdag i farvandet syd for Falster.
Søværnets Operative Kommando (SOK) har natten til søndag indstillet eftersøgningen af de to lystfiskere.
Fiskerne er begge 50 år og kommer fra Falster og Sydsjælland.
SOK satte ved 20-tiden fire skibe ind i eftersøgningen af de to lystfiskere, men efter en aktion på over seks timer er det endnu ikke lykkedes at finde dem.
Chancen for, at de to mænd fortsat er i live, anses for at være små.
- Med en vandtemperatur på fire grader er overlevelsestiden ikke lang, fortæller SOK's vagthavende officer til Ritzau.
Dårligt vejr med tæt tåge besværliggjorde eftersøgningen, men mændenes jolle blev fundet på en fiskeplads cirka 10 kilometer fra kysten.
- Tågen var så tæt, at man kun kunne se 25 meter frem for sig. Derfor blev mange fiskere i området forsinket i deres hjemkomst, men mændenes familier blev bekymrede, da de to ved 20-tiden fortsat ikke var kommet i havn, fortæller vagthavende.
De to lystfiskere var sejlet ud fra Hesnæs og havde planlagt at returnere sidst på eftermiddagen.
På grund af den ringe sigtbarhed var det ikke muligt at anvende en helikopter i aktionen.
SOK indstillede sin eftersøgning klokken 02:20 natten til søndag.
Den ene af de forsvundne beskrives som en erfaren lystfisker. De to mænd menes ikke at være i familie med hinanden, oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned