To fra bandemiljøet anholdt og sigtet for drabsforsøg
Klokken 14.30 fremstilles fem mænd i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg i en sag om et drabsforsøg. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Politiet mener, at man med anholdelsen af nu i alt fem mænd har forhindret et drab i rocker- og bandemiljøet.
Politiet slog torsdag morgen til mod flere adresser på Københavns Vestegn i forbindelse med en efterforskning af et drabsforsøg.
Her er to mænd på 32 og 33 år blevet anholdt og sigtet. Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Politiet oplyser, at de to mænd begge er tilknyttet rocker- og bandemiljøet.
- Det er vores opfattelse, at vi med en hurtig og effektiv efterforskning og anholdelsen af de fem mænd har forhindret et drab i rocker- og bandemiljøet. Det afspejles også i den alvorlige sigtelse, siger politiinspektør Mads Helios, leder af Særlig Efterforskning Øst (SEØ), i pressemeddelelsen.
Dermed er i alt fem personer sigtet i sagen om drabsforsøget.
Den 29. januar anholdt politiet i forbindelse med efterforskningen tre mænd, som alle fortsat er sigtede i sagen.
Da de tre mænd blev anholdt, var de i besiddelse af en skarpladt pistol og er derfor blevet sigtet for ulovlig besiddelse af våben.
De tre blev fremstillet i grundlovsforhør 30. januar ved Retten i Glostrup, hvor retten besluttede, at de skulle varetægtsfængsles i fire uger.
Politiet skriver i pressemeddelelsen, at efterforskningen har styrket mistanken om, at de tre mænd, der først blev anholdt, er så involverede i sagen, at de skal genfremstilles i grundlovsforhør for drabsforsøg sammen med de to andre mænd, der netop er anholdt.
Som anholdt skal man inden for 24 timer enten løslades eller stilles for en dommer i et grundlovsforhør.
I et grundlovsforhør kan dommeren vælge at løslade eller varetægtsfængsle i op til fire uger ad gangen. Dommeren kan også vælge at opretholde anholdelsen i op til tre døgn, mens politiet får mere tid til at efterforske.
Alle fem bliver fremstillet i grundlovsforhør klokken 14.30 ved Retten på Frederiksberg.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde