En fuld knallertkører fra Tønder var i nat så uheldig at støde ind i en fuld bilist. Knallertkøreren er nu indlagt på sygehuset, oplyser DR P4 Syd.
Den 19-årige knallertkører kom klokken kvart i et i nat kørende på hovedvej 11 syd for Skærbæk ved Tønder, da han kørte direkte ind i en bil, der var parkeret ved vejsiden delvist ude på kørebanen.
Knallertkøreren bar ikke styrthjelm og fik alvorlige snitsår i ansigtet samt indre kvæstelser. Han er uden for livsfare oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ved rattet i den parkerede bil sad en 24-årig mand fra Tønder og sov rusen ud. Han har oplyst til politiet, at han var kørt ind til siden, fordi han var blevet dårlig.
Både knallertkører og bilist var tydeligt berusede, oplyser politiet. Begge fik taget en blodprøve og er nu sigtede for spirituskørsel.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde