To godstog kolliderer ved Padborg
To godstog stødte lørdag aften sammen syd for Padborg Station. Dog var hastigheden så lav, at ingen personer kom alvorligt til skade.
Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Bjørn Pedersen, til Ritzau.
- De rammer hinanden et eller andet sted på ruten, men vi ved endnu ikke, om det er ved et sporskifte. Der er formentlig ingen tilskadekomne bortset fra en togfører, der bliver undersøgt for et forstuvet håndled, fortæller vagtchefen.
- Der er vist nok også afsporet et par vogne dernede, men det er ikke nogle med kemikalier, farlige stoffer eller sådan noget.
Ulykken betyder, at al togtrafik over grænsen ved Padborg er indstillet. Det er dog stadig muligt at komme med tog til Tyskland via Tønder Station.
Banedanmark har lørdag aften intet overblik over, hvornår togtrafikken ved Padborg igen er tilbage på sporet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde