To lastbilchauffører har fået alvorlige kvæstelser efter et sammenstød mellem hele fire lastbiler mandag morgen på motorvejen ved Kolding.
- De har været fastklemte og er desværre begge alvorligt kvæstede, men uden for livsfare, siger vicepolitikommissær Annette D. Christensen fra Sydøstjyllands Politi.
Oprydningen efter sammenstødet tog adskillige timer, og motorvej E45 var først ryddet igen ud på eftermiddagen. Sammenstødet betød derfor store forsinkelser i trafikken i begge retninger.
Afkørsel 62 Kolding Øst er dog fortsat afspærret på endnu ubestemt tid, oplyser politiet.
Årsagen til sammenstødet var tilsyneladende en kø på motorvejen, hvor en lastbil derfor holdt stille. Den blev så påkørt bagfra af en anden lastbil, og det udviklede sig til et harmonikasammenstød, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker