En mand og en kvinde blev alvorligt kvæstet, da deres bil kørte frontalt ind i en modkørende bil i Odense. Ved ulykken, der skete lørdag kort før klokken 20 omkring krydset Østre Ringvej og Niels Bohrs Allé, kom også tre andre personer til skade, herunder et barn, oplyser Fyns Politi.
Alle fem er blevet kørt til Odense Universitets Hospital.
- En bil med en mand og en kvinde kommer kørende ad Østre Ringvej mod nord, da den pludselig af ukendte årsager drejer over i modsatte kørebane, hvor den kører frontalt ind i en sydkørende bil med tre personer, herunder et barn på seks år, fortæller vagtchef Erik Skov.
Det hårdt kvæstede par befandt sig i bilen, der kørte mod nord. I den anden bil sad en mand, en kvinde og et barn. Manden blev fastklemt, men politiet kan ikke sige yderligere om hans tilstand.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde