To hjemmerøvere fra Kalundborg anholdt på Nordfalster

Politiet anholdt i går to mænd på 21 og 22 år et sted på Nordfalster. Mændene har tilstået at have forsøgt at begå et hjemmerøveri mod et ældre ægtepar i Kalundborg den 31. august. Det fortæller TV2 Øst.

Ifølge tv-stationens oplysninger ringede mændene på døren hos ægteparret, og da kvinden åbnede, blev hun skubbet baglæns af røverne, der forlangte at få udleveret penge. Det lykkedes dog ægteparret at overbevise røverne om, at de ikke lå inde med kontanter, og derefter tog den 21-årige og den 22-årige flugten.

De to mænd fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Kalundborg klokken 12, oplyser TV2 Øst.

Steen von Würden fra lokalpolitiet i Nykøbing fortæller til folketidende.dk, at de to mænd blev anholdt ved 12.30-tiden onsdag efter et anonymt tip om, at de skjulte sig hos nogle pårørende et sted på Nordfalster. 
Ifølge TV2 Øst er den ene fra Fyn, mens den anden ikke har nogen fast adresse.

De to mænd har tilstået at stå bag et røveriforsøg i Kalundborg.

Offentliggjort Sidst opdateret