To hollandske mænd frifundet i sag om 130 kilo amfetamin
To hollandske mænd var inviteret med på drengetur for at agere alibi for smuglende venner.
Efter 516 dage med varetægtsfængsling er to hollandske mænd fredag blevet frifundet for at have smuglet 130 kilo amfetamin ind i Danmark.
Det skriver JydskeVestkysten.
Retten i Sønderborg fandt, at de to mænd, der sad i en bil sammen, ikke vidste noget om indsmuglingen. De var inviteret med på en ”drengetur” af deres venner. De var blevet inviteret med for at styrke vennernes alibi.
Deres venner, fire andre hollandske mænd i to forskellige biler, er blevet idømt sammenlagt 50 års fængsel.
Antonio Pariente får 14 års fængsel som sagens hovedbagmand, mens Koenrad-Bernadus Roeloffzen og Herman Brauinewoud fik 12 års fængsel for at have ageret kurére. Den fjerde mand, Jordy Ketzener, blev idømt 12 års fængsel som underordnet for Pariente.
I alt blev syv hollandske mænd anholdt, men en af dem er død af selvmord i fængslet. Skyldsspørgsmålet vedrørende ham har Retten i Sønderborg ikke taget stilling til.
Amfetaminen blev fundet i en varevogn under en motocross-maskine 14. januar sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde