Området omkring Østerport Station i København er fortsat totalt spærret af efter fundet af nogle mistænkelige genstande i en bil, som blev stoppet af politiet uden for stationen. To personer i bilen er anholdt, oplyser Københavns Politi.
Bomberyddere er stadig i gang med at undersøge de mistænkelige genstande, som bl.a. skal bestå i et hvidt pulver.
Det oplyser Københavns Politis pressecenter, som er oprettet i forbindelse med klimatopmødet.
Bilen med de to personer blev stoppet på Oslo Plads ud for stationen ved 17.15-tiden.
- I bilen lå noget, som kunne se ud til at være sprængfarligt, hvorefter området blev rømmet, siger politiets talsmand, Johnny Lundberg.
- De to personer i bilen blev anholdt, siger han.
Han kan ikke umiddelbart sige, hvorfor de to personer i bilen vakte politiets mistanke.
Stationen ligger under vejbanen, og DSB har fået lov til at fortsætte togdriften med regional- og S-toge gennem den trafikerede station - uden at togene stopper. I stedet stopper de næste gang på Nørreport Station i sydlig eller Nordhavn Station i nordlig retning.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned