To i kritisk tilstand efter frontalsammenstød på motortrafikvej
Politiet advarer bilister mod at lave U-vendinger for at slippe ud af kø efter ulykke.
Tre personer er bragt til hospitalet efter en ulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse i Nordsjælland torsdag.
Ved 14-tiden oplyser politiet, at to af de tilskadekomne var i kritisk tilstand ved ankomsten til hospitalet.
Anmeldelsen om ulykken modtog politiet klokken 11.23.
Der er tale om et frontalsammenstød mellem to biler, umiddelbart nord for der hvor Brødeskovvej krydser Forlængelsen, som strækningen, der er en motortrafikvej, kaldes.
Strækningen rammes jævnligt af ulykker. Den er karakteriseret ved, at dele af den er en såkaldt 2+1-vej, hvor der skiftevis er to vognbaner i den ene retning, skiftevis to i den anden.
Tidligere i år mistede en 18-årig kvinde fra Skovlunde livet i en ulykke på strækningen.
I forbindelse med torsdagens ulykker er vejen blevet spærret i begge retninger, og det har skabt kø på strækningen.
Ifølge politiet foretager flere bilister U-vendinger for at komme væk, men ordensmagten henstiller til, at man lader være, da det kan være farligt - i øvrigt er det i strid med reglerne i færdselsloven.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde