To kommer til skade i trafikulykke med elbiler i Herlev
To elbiler har været involveret i en trafikulykke i Herlev. Der er flere tilskadekomne ifølge politi.
Københavns Vestegns Politi er søndag rykket ud til en trafikulykke med flere tilskadekomne i Herlev.
Det skriver politikredsen på det sociale medie X.
Ulykken er sket på Herlev Hovedgade.
Vagtchef Christian Lensby fra Københavns Vestegns Politi oplyser, at det er to elbiler, som er kørt sammen.
- Der skal en bilinspektør til stedet, fordi det er et højhastighedsuheld, siger han.
En bilinspektør er en ekspert, som politiet kan tilkalde til færdselsuheld. Vedkommende kan undersøge ulykkessteder og vurdere, hvad der eventuelt er skyld i en ulykke.
Ifølge vagtchefen er to personer kommet til skade. Men vagtchefen kan ikke udtale sig nærmere om deres tilstand.
Ulykken blev anmeldt klokken 16.36.
Oprindeligt skrev politiet på X, at tre parter var involveret. Men der er kun to parter, lyder fra Christian Lensby.
Politiet opfordrer til, at man giver plads til sundhedspersonale, beredskab og politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie