To kvæstede: Motorcykel kolliderer med mejetærsker
To personer er alvorligt kvæstede efter en trafikulykke på Frederikssundsvej i Frederikssund onsdag aften, hvor en motorcykel påkørte en mejetærsker. Det oplyser Nordsjællands Politi.
Det drejer sig om føreren af en motorcykel og en person, der sad på motorcyklen som passager.
- Mejetærskeren kører langsomt med en lang række biler efter sig. På et tidspunkt overhaler motorcyklen rækken af biler, mens mejetærskeren lægger an til venstresving, hvilket føreren af motorcyklen ikke ser.
- Motorcyklen bryder i brand, og føreren bliver forbrændt, siger politiets vagtchef, Michael Gaml, til Ritzau.
Politiet afspærrede efter ulykken strækningen, hvor de to tilskadekomne lagt i koma ved ulykkesstedet.
- Den ene er blevet fløjet med helikopter til Rigshospitalets Traumecenter, og den anden er blevet kørt dertil med eskorte. De er i kritisk tilstand, fortæller Michael Gaml.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker