To kvinder dræbt i højresvingsulykker i Odense og Ballerup
Højresvingsulykker i Odense og Ballerup fik begge dødelig udgang onsdag. To kvinder mistede livet.
To kvinder har onsdag mistet livet i to ligeartede ulykker, men på to forskellige steder i landet.
Både i Odense og i Ballerup har højresvingende lastbiler nemlig ramt en cyklist, og i begge tilfælde har det kostet menneskeliv.
Den første ulykke skete først på eftermiddagen i krydset mellem Munkerisvej og Blangstedgårdsvej i Odense.
Her kørte en kvinde ad Blangstedsgårdvej, da hun blev ramt af en lastbil, som kørte i samme retning, idet lastbilen foretog et højresving ad Munkerisvej.
Den anden ulykke skete lidt senere et andet sted i landet, nemlig i Ballerup uden for København.
I krydset mellem Ballerup Boulevard og Bybjergvej blev en ældre kvinde ramt, da en lastbil svingede til højre. Også hun er afgået ved døden.
Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi oplyser begge, at de pårørende til de omkomne er blevet underrettet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned