To kvinder blev indlagt efter brande natten til onsdag. Billedet er fra branden i nakskov. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
En kvinde blev fløjet til rigshospitalet en anden kvinde indlagt efter brande natten til onsdag.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
Kort efter klokken et natten til onsdag slog en forbipasserende alarm fra Blishøjvej i Væggerløse, hvor der var brand og kraftig røgudvikling i et rækkehus.
Anmelderen fik inden brandvæsen og ambulance nåede frem reddet den 84-årige kvindelige beboer ud af huset. Hun blev efterfølgende indlagt på Nykøbing Sygehus til observation for røgforgiftning.
TV2 Øst oplyser, at politiet mistænker, at det kan være en cigaret eller et stearinlys, der er årsag til branden. Og politiet vil undersøge brandstedet nærmere onsdag.
Indsatsleder hos Lolland-Falster Brandvæsen Johnny Rasmussen fortæller, at det var et reolsystem, som der var brand i og branden var hurtigt slukket, men hele huset er røgskadet.
Senere på natten måtte brandvæsnet rykke ud til en brand på Tårsvej i Nakskov, hvor der blev slået alarm kort efter klokken halv fire.
Annonce
Her var det naboer, som havde opdaget branden i et toetages hus. Husets 65-årige kvindelige beboer var ude af huset, da brandvæsnet kom frem. Hun blev fløjet til behandling på Rigshospitalet for brandskader og røgforgiftning, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politis vagtchef til TV 2 Øst.
Indsatleder hos Lolland-Falsters Brandvæsen Henrik Christensen fortæller, at det brændte i husets underetage, da brandvæsnet kom frem.
- Der var en del røgudvikling og cirka halvdelen af husets stueetage er udbrændt og resten er meget røgskadet, men vi fik reddet førstesalen, siger indsatslederen.
Brandvæsnet måtte kæmpe med mange mindre brandlommer i huset, og var først færdige med slukningsarbejdet ved syvtiden onsdag morgen.
I løbet af onsdagen vil politiet undersøge huset på Tårsvej nærmere, i et forsøg på at finde brandårsagen.
To kvinder blev indlagt efter brande natten til onsdag. Billedet er fra branden i nakskov. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
To kvinder blev indlagt efter brande natten til onsdag. Billedet er fra branden i nakskov. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
To kvinder blev indlagt efter brande natten til onsdag. Billedet er fra branden i nakskov. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Rækkehuset i Væggerløse fik en del røgskade efter nattens brand. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Rækkehuset i Væggerløse fik en del røgskade efter nattens brand. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker