To kvinder på bosted i København blev voldtaget
Københavns Byret har fundet 21-årig mand skyldig i voldtægter i januar.
To kvindelige beboere på et bosted i København er mandag hver blevet tilkendt 100.000 kroner, fordi de blev udsat for voldtægt.
Samtidig har Københavns Byret idømt den mand, der var tiltalt for forbrydelserne, fængsel i fire år og seks måneder.
Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Politi.
Voldtægterne fandt sted en aften i januar med cirka fire timers mellemrum.
Ifølge tiltalen var der i det ene tilfælde tale om voldtægt af særlig farlig karakter, fordi manden trak en kniv og truede offeret med den.
Den dømte er en mand på 21 år. Han var selv beboer på bostedet.
Under sagen har han nægtet sig skyldig, og ved domsafsigelsen mandag eftermiddag har han på stedet anket afgørelsen til Østre Landsret.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker