To litauere får fængsel og indrejseforbud for hæleri
To mænd fra Litauen skal i fængsel og får indrejseforbud efter køb af tyvekoster fra indbrud i Nordjylland.
To litauere skal 60 dage i fængsel og får indrejseforbud i seks år efter køb af tyvekoster fra indbrud i Nordjylland. Det skriver Nordjyske.dk.
Sådan lød dommen over to litauere, der tirsdag ved retten i Aalborg stod tiltalt for hæleri af tyvekoster fra en stribe indbrud i nordjyske hjem.
De to - en 31-årig mand og en 29-årig mand - var tiltalt for syv forhold, hvor de ifølge tiltalen alle gange i Randers havde købt tyvekoster fra indbrud i Nordjylland og alle gange af en ukendt mand.
Sådan lød deres forklaring i hvert fald ifølge Nordjyske.dk.
De syv indbrud var fra hjem i Svenstrup, fra tre indbrud i Arden, yderligere et i Svenstrup, et indbrud i Nibe og endelig et indbrud et ukendt sted i Nordjylland. Alle indbruddene var begået i dagene fra 10. til 20. april i år.
Ved indbruddene blev der stjålet alt lige fra en Bose-højttaler med ladestation over Burberry-parfume til jakker, sko og dyre flasker Braastad-cognag, ligesom de to litauere også var tiltalt for hæleri af vine, iPhones og Nokia-mobiltelefoner.
Sagen kørte som en tilståelsessag.
- De to mænd modtog dommene og fik beslaglagt et større pengebeløb i forskellige europæiske valutaer.
- De penge skal bruges til dækning af sagens omkostninger, og de to mænd bliver udvist snarest, siger Janni Nørgaard, anklager ved Nordjyllands Politi, til Nordjyske.dk.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde