To litauere overfaldet med kniv og skruetrækker i Grenaa
Østjyllands Politi modtog natten til søndag usædvanligt mange anmeldelser om vold, fortæller vagtchef René Ludvig. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er foreløbig uvist, hvad der gik forud for et voldeligt opgør i Grenaa. En 48-årig mand er anholdt.
To mænd blev natten til søndag overfaldet med en kniv og en skruetrækker på en adresse på Århusvej i Grenaa på Djursland.
De fik skader i henholdsvis lungen og brystet, men er uden for livsfare.
Det fortæller vagtchef René Ludvig fra Østjyllands Politi.
En 48-årig litauisk mand er anholdt. Ofrene er 25 og 46 år og er også fra Litauen. Det er uvist, hvilken relation de har til hinanden.
- Vi aner endnu ikke, hvorfor de blev overfaldet, siger René Ludvigsen søndag formiddag.
Den formodede gerningsmand sigtes for grov vold.
Overfaldet, der blev anmeldt klokken 00.47, var ikke et enestående tilfælde.
Faktisk fik Østjyllands Politi usædvanligt mange anmeldelser om vold natten til søndag, fortæller vagtchefen.
- Vi har haft mange sager om vold i nat både i Aarhus og Randers.
- Det svarer til en almindelig weekendnat inden coronaudbruddet, men de seneste seks måneder har antallet af voldssager ikke været på så højt et niveau som i nat, siger René Ludvig.
Da nattelivet i foråret blev lukket ned i en periode på grund af udbruddet af coronavirus, faldt antallet af voldsanmeldelser på landsplan.
Siden fik værtshuse og barer lov til at betjene gæster igen, mens genåbningen af diskotekerne er udskudt på ubestemt tid.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker