To mænd afpressede caféejer med kniv i Næstved
To mænd på 20 og 27 år er torsdag blevet kendt skyldige i afpresning og besiddelse af kniv ved Retten i Næstved. Foto: Free/Kit Lindhardt, Ritzau
Free/Kit Lindhardt, Ritzau
To mænd er blevet idømt henholdsvis ni og seks måneders fængsling i en sag om afpresning.
To mænd på 20 og 27 år er torsdag ved Retten i Næstved blevet kendt skyldige i afpresning og besiddelse af kniv.
Det oplyser anklager Siw Olsen.
I juli henvendte de to mænd sig til en caféejer og krævede, at han skulle betale 10.000 kroner i beskyttelsespenge.
Caféejeren betalte de 10.000 kroner. Næste dag mødte de to mænd igen op. Denne gang havde den 27-årige synligt en kniv i bukselinningen, hvorefter ejeren igen betalte dem 10.000 kroner.
De truede med, at de ville "finde på alt muligt", hvis han ikke hostede op.
Den 20-årige blev idømt ni måneders fængsel, mens den 27-årige blev idømt seks måneder bag tremmer.
- Dommeren lagde vægt på den forurettedes forklaring i retten, som man fandt ganske troværdig, siger Siw Olsen.
Forklaringen fra de to mænd virkede derimod ikke så sandfærdig, mente dommeren.
Caféejeren har tidligere fortalt, at de to mænd udgav sig for at være fra bandegruppen Black Army.
Det blev dog ikke omtalt under torsdagens retsmøde, fortæller Siw Olsen.
Begge mænd erkendte samtlige forhold - med undtagelse af forholdet om afpresning.
De ankede begge dommen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde