Københavns Politi har anholdt to yngre mænd, der er sigtet for at have stjålet fire malerier af Cobra-kunstneren Carl-Henning Pedersen fra en villa på Lindevej på Frederiksberg den 27. juni. Mændene er sigtet efter straffelovens paragraf om tyveri af særlig grov karakter, oplyser politifuldmægtig Tina Davidsen.
Malerierne har en samlet værdi på 670.000 kroner.
Mændene er foreløbig varetægtsfængslet indtil den 23. september, men begge har kæret fængslingen til landsretten.
Politiet offentliggjorde for få dage siden billeder af de to indbrudstyve. På billederne ses de umaskerede tyve pille billeder ned af væggene ved højlys dag. Det er henvendelser fra offentligheden efter offentliggørelse af billederne, der har ført politiet på sporet af de to mænd.
Der blev begået indbrud på vejen to dage i juni, hvor der blev stjålet værker til en værdi af knap to millioner kroner. Tidligere er en kendt læge - omfattet af navneforbud - anholdt i sagen. Han er fængslet for at have haft to af de stjålne værker i sin besiddelse og for måske at have bestilt tyveriet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned