To mænd begik røveri mod kasino
Med noget der ligner et automatvåben har to mænd natten til onsdag begået røveri mod Casino Royal i Aarhus.
Politiet har ikke umiddelbart oplysninger om det præcise udbytte, men en kommentar på en internetside om poker angiver beløbet til 200.000 kroner, skriver mx.dk.
Røveriet er sket lidt før klokken to på kasinoet, der har adresse på Store Torv.
Den ene holdt personalet i skak med sit våben, mens den anden løb over til vekselereren og fik kontanterne.
Mændene var maskerede, og de kom løbende ad Rosensgade, før de kom hen til indgangen.
Mændene flygtede den samme vej og videre ad Mejlgade i retning mod Nørreport, oplyser Østjyllands Politi.
Begge var iført mørkt tøj og sorte masker med huller til øjne og mund.
Den ene truede med et skydevåben med lysebrunt skæfte, har et vidne fortalt. Mens den anden havde medbragt en sort affaldssæk til pengene.
Nu håber politiet at få kontakt med vidner, der har set mændene og har andre oplysninger, som kan bruges til efterforskningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde