To mænd blev overfaldet med kniv i Slangerup
Ofre meldes i stabil tilstand efter overfald sidst på eftermiddagen fredag. Gerningssted er afspærret.
To mænd er fredag sidst på eftermiddagen blevet overfaldet med kniv i Slangerup øst for Frederikssund.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
Tilsyneladende er forbrydelsen sket på åben gade nær krydset Jernbanevej og Stationsvej. Politiet har afspærret gerningsstedet.
De to ofre er blevet kørt til Rigshospitalet, hvor de ifølge politiet meldes i stabil tilstand.
Den ene blev ramt af knivstik i maven, mens den anden blev stukket i låret, oplyser vagtchefen fredag aften.
De foreløbige oplysninger tyder på, at flere personer deltog i overfaldet. Politiet mener umiddelbart, at der er tale om forsøg på manddrab og om vold af særlig farlig karakter.
Klokken 21.30 siger politiets vagtchef, at der ikke er sket anholdelser i sagen.
Såfremt personer har set noget fra overfaldet, som skete omkring klokken 17.30, opfordres de til at ringe til 114.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde