To mænd bliver fængslet for muligt bedrageri med spilgevinster
Retten i Aarhus har fredag haft et grundlovsforhør i en sag om databedrageri. To personer er varetægtsfængslet. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Østjyllands Politi mistænker to mænd for at få udbetalt spilgevinster for flere millioner kroner uberettiget.
To mænd er fredag blevet varetægtsfængslet i fire uger i en sag om databedrageri.
Det har Retten i Aarhus besluttet, skriver Østjyllands Politi på det sociale medie Twitter.
Begge mænd nægter sig skyldige i sigtelsen, som drejer sig om databedrageri af særlig grov beskaffenhed. Den ene har kæret kendelsen om fængsling til landsretten.
Østjyllands Politi mistænker mændene for uberettiget at have fået udbetalt spilgevinster for flere millioner kroner.
Hvad sigtelserne mere præcist drejer sig om, har det ikke været muligt at få oplyst.
Derfor er det uvist, hvordan mændene har båret sig ad ifølge politiet, og hvor stort beløbet, de er mistænkt for at have svindlet sig til, er.
Det står heller ikke klart, hvad mændene eventuelt har forklaret retten, og hvilke beviser politiet måtte have imod dem.
Mændene blev anholdt torsdag, oplyste Østjyllands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde