To mænd bragt på hospitalet med politieskorte efter knivstikkeri
To mænd er uden for livsfare efter knivstik. En 31-årig mand er sigtet for drabsforsøg og varetægtsfængslet.
To mænd blev mandag morgen bragt til Rigshospitalet under politieskorte, efter at de blev såret af knivstik til en fest i Greve mandag morgen.
Det oplyser kommunikationsmedarbejder Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet fik anmeldelsen klokken 06.21 mandag morgen. En 31-årig mand er blevet anholdt i sagen.
Ifølge Charlotte Tornquist foregik knivstikkeriet på en adresse på Bøgehegnet i Greve. Her havde der været fest, og i forbindelse med en uoverensstemmelse blev der stukket med kniv.
Charlotte Tornquist oplyser til Ritzau, at de to mænds tilstand ikke er kritisk.
Den 31-årige mand er sigtet for drabsforsøg. Han blev mandag fremstillet i grundlovsforhør. Her blev han varetægtsfængslet til den 22. september.
Det har ikke være muligt at få oplyst, hvordan han stiller sig til sigtelsen, eller om han kærede afgørelsen om varetægtsfængsling til Østre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker