To mænd dømt for at tæve 49-årig til døde i Salten
Retten i Viborg har torsdag idømt to mænd seks års fængsel for vold med døden til følge mod en 49-årig mand, der sidste sommer blev fundet død på sin bopæl i Salten syd for Silkeborg. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sidste sommer blev en mand overfaldet i sit hjem i Salten. Nu er to mænd idømt seks års fængsel for dødsvold.
Den 14. juni sidste år blev en 49-årig mand opsøgt og brutalt overfaldet af to mænd i sit hjem i Salten syd for Silkeborg.
Jesper Paludan Lindgaard fik så alvorlige skader ved overfaldet, at han næste formiddag blev fundet død på sin bopæl.
Torsdag er to mænd ved Retten i Viborg blevet idømt hver seks års fængsel for vold med døden til følge, skriver Midtjyllands Avis.
Ifølge anklageskriftet slog de to mænd deres offer i både hovedet og på kroppen med knytnæver og et bræt. Desuden blev han sparket med blandt andet sikkerhedssko, ligesom de tog kvælertag på ham.
På et tidspunkt under det voldsomme overfald, blev den 49-årige kastet op på et bord, så han faldt ned i en værktøjskasse, lød det i anklageskriftet.
Den omfattende vold gav offeret flere skader i hjernen, brækkede ribben og punktformet blødning i øjet.
Den 49-årige Svend Erik Suaning Jørgensen ankede på stedet dommen til Vestre Landsret, mens den 51-årige René Godskesen tog betænkningstid, skriver Midtjyllands Avis.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned