To mænd har mistet livet ved en ulykke på motortrafikvejen ved Sønderup syd for Aalborg, oplyser politiet.
Ofrene er ikke endeligt identificeret, men politiet mener, at der er tale om en 26-årig og en 54-årig mand.
Ulykken skete torsdag aften, da den 26-årige overhalede en anden bil og kørte et langt stykke i den forkerte kørebane. Én bilist nåede at opdage ham og undveg i sidste øjeblik ved at trække ud i nødsporet. Den 54-årige, der kom kørende lige bag den første, havde derfor ikke en chance for at se, hvad der var ved at ske, og de to biler kørte frontalt sammen.
Sammenstødet var så kraftigt, at den 26-åriges bil eksploderede, og kort efter brød også den 54-åriges bil i brand.
Bilinspektøren har undersøgt uheldsstedet i et forsøg på at fastslå, hvor hurtigt bilerne kørte. Der er også taget blodprøver for at se, om ulykken kan skyldes spiritus.
- Men det er der ikke noget, der tyder på, siger vagtchefen hos Nordjyllands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker