To mænd dræbt i ulykke på landevej
En bil og en lastbil kørte sammen på Bjerge Landevej syd for Kalundborg onsdag aften. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Steven Knap/Ritzau Scanpix
Bjerge Landevej blev åbnet for trafik ni timer efter voldsomt sammenstød mellem lastvogn og personbil.
Et voldsomt sammenstød mellem en lastbil og en personbil syd for Kalundborg onsdag aften har kostet to mænd livet. Det oplyser politiet torsdag formiddag.
Politiet fik den første melding om ulykken på Bjerge Landevej ved Store Fuglede kort før klokken 19.
En personbil var kørt frontalt sammen med en modkørende lastvogn. De to førere, henholdsvis en mand på 30 år og en mand på 50 år, blev dræbt ved sammenstødet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
De nærmere omstændigheder ved ulykken er ikke klarlagt, men noget tyder på, at personbilen kom over i den forkerte vejbane.
Lastvognen væltede om på siden ved kollisionen, som skete på et strækning, hvor man højst må køre 70 kilometer i timen.
Den ene af de omkomne er udlænding. Torsdag formiddag har politiet endnu ikke været i stand til at kontakte de pårørende.
Som i andre alvorlige færdselsulykker rykkede en bilinspektør ud for at fastlægge forløbet i detaljer.
Oprydningsarbejdet stod på i omkring ni timer. Strækningen blev åbnet for trafik klokken fire torsdag morgen.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker