To mænd efterlyst for dødsvold

Københavns Politi efterlyser den 35-årige Lucas Brian Jensen og den 39-årige Keven Pelle Andersen i forbindelse med et afstumpet overfald på en 49-årig apotekskunde den 22. juni.

Onsdag i sidste uge døde offeret af sine kvæstelser på Bispebjerg Hospital. Lægerne måtte opgive at stoppe mandens indre blødninger, og derfor slukkede lægerne for mandens respirator.

Overfaldet på den 49-årige mand fandt sted på Dalgas Apotek for øjnene af flere chokerede kunder.

Offeret blev tildelt en byge af slag og spark, ligesom hans hoved blev knaldet hårdt ned i gulvet.

Lucas Brian Jensen beskrives som 190 cm høj med kort sort hår og grønlandske træk.

Keven Pelle Sylvester Andersen er 185 cm høj med mellemblond hår og blå øjne.

/ritzau/

Københavns Politi efterlyser to mænd, der i juni tævede en 49-årig kunde på et apotek. Den 49-årige døde senere af sine kvæstelser.

Offentliggjort Sidst opdateret