To mænd er anholdt for salg af livsfarligt fyrværkeri
Politiet arbejder på et af sprængningsstederne ved Mariager toorsdag. Foto: René Schütze/POLFOTORené Schütze/POLFOTO
Mænd fra Hobro-området sigtes for at have udsat andre for livsfare i sagen om dødsulykker nytårsnat.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Efter to dødsulykker nytårsnat med ulovligt fyrværkeri har politiet anholdt to mænd fra Hobro-området.
Ulykkerne kostede tre mænd livet, mens yderligere to blev alvorligt kvæstet.
Den nye udvikling i sagen fremgår af en pressemeddelelse torsdag aften fra Nordjyllands Politi.
De to anholdte sigtes for at have udsat andre for livsfare.
Politiet mener, at mændene har overtrådt en bestemmelse i straffeloven, som drejer sig om på hensynsløs måde at udsætte andre for livsfare - for eksempel "for vindings skyld".
Annonce
De to anholdte er 24 og 29 år. Hvordan de stiller sig til sigtelsen, fremgår ikke af pressemeddelelsen.
Den ene af de to dødsulykker med krysantemumbomber skete i Skjellerup ved Hobro. Her blev to mænd på 24 og 25 dræbt, da det nye år var få minutter gammelt.
To andre kom alvorligt til skade, men meldes uden for livsfare. Torsdag aften ligger disse i respirator, oplyser politiet.
Den anden ulykke skete i Assens ved Mariager. Her mistede en 37-årig mand livet, da han håndterede kraftigt fyrværkeri i haven, mens familien og andre ved nytårsfesten var forsamlet inden døre.
I begge tilfælde var mændene i færd med at affyre krysantemumbomber.
Det er fyrværkeri, som er beregnet til professionel brug. I årevis har myndigheder og fagfolk i kraftige vendinger advaret almindelige mennesker mod at affyre de store bomber, som handles illegalt.
Efter dødsfaldene har betjente i Nordjyllands Politi fået et stort antal henvendelser fra borgere om det livsfarlige fyrværkeri.
"Tak for hjælpen," lyder politiets besked torsdag aften på Twitter. Muligvis er det et tip, som har ledt betjentene på sporet af de to anholdte.
Fredag morgen vil en anklager afgøre, om der er grundlag for at kræve dem varetægtsfængslet i et retsmøde.
Politiet arbejder på et af de to sprængningssteder ved Mariager torsdag. Foto: René Schütze/POLFOTORené Schütze/POLFOTO
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned