To mænd er anholdt for voldtægtsforsøg

Kvinden havde mødt de to mænd på 27 og 28 år på et værtshus i det centrale Odense. Tidligt søndag morgen tilbød de kvinden at køre hende hjem og indtastede hendes adresse på bilens GPS.

Deres rute fører dog ikke mod kvindens hjem, men mod det nordøstlige Odense.

Kvinden opdager, at der er noget galt og slipper efter tumult ud af bilen. Den ene mand løber efter hende og trækker hendes bukser og underbukser af, hvorefter han ifølge kvindens forklaring beføler hende.

Imens er det dog lykkedes for kvinden at ringe til politiet. Det opdager manden, der vælger at stikker af.

Kort efter kan politiet standse gerningsmændenes bil.

De to mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør søndag, skriver Fyens.dk.

/ritzau/

To mænd er tidligt søndag anholdt for forsøg på voldtægt af en 40-årig kvinde fra Odense, skriver Fyens.dk.

Offentliggjort Sidst opdateret