To mænd er dømt for 36 kilo amfetamin
To mænd er torsdag ved Retten i Næstved blevet dømt for indsmugling og overdragelse af 36 kilo amfetamin.
Dermed er fire personer dømt i sagen, der tog sin begyndelse den 4. juli sidste år, da en 37-årig Bandidos-rocker og tre andre blev anholdt ved Storebæltsforbindelsen i Korsør og på Fyn. Ved anholdelsen var de i besiddelse af de 36 kilo amfetamin.
Bandidos-rockeren blev i oktober fundet skyldig i at have modtaget og videresolgt ikke mindre end 160 kilo amfetamin og fem kilo skunk. Desuden blev han fundet skyldig i at være i besiddelse af en pistol med ammunition.
Da rockeren er vurderet til at være psykisk syg, blev han dømt til anbringelse på psykiatrisk hospital.
Hans 35-årige fætter, der torsdag blev dømt for medvirken til overdragelse af 36 kilo amfetamin, er også erklæret psykisk syg og blev ligeledes dømt til anbringelse på et psykiatrisk hospital.
Desuden blev den 34-årige hollandske lastbilchauffør Franklin Boudwijn Kaffa, der smuglede de 36 kilo amfetamin til Danmark og gav dem til rockeren, idømt 10 års fængsel.
Tidligere er en kvinde, der blev anholdt sammen med de tre øvrige, idømt fire års fængsel, hvoraf de tre år blev gjort betinget. Den forholdsvis milde straf til hende skyldes, at hun blev truet til at køre med i bilen, da amfetaminen skulle hentes.
De to mænd, der blev dømt torsdag, valgte at tænke over, om de vil anke dommen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde