To mænd er fængslet for flere lokale indbrud
Retten i Nykøbing. Foto: Stine Schou
.
To udenlandske mænd er ved Retten i Nykøbing idømt en fængselsstraf på fem måneders fængsel for flere indbrud i hjem på Falster og Lolland.
To mænd blev onsdag dømt for i alt otte tilfælde af indbrud og et tilfælde af tyveri af en pakke.
Alle ni forhold er begået i perioden fra 17. februar til 21. februar 2025, hvor de begge to blev anholdt af politiet på baggrund af gode vidneudsagn. Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Selve anholdelsen skete i Vordingborg, og i et grundlovsforhør dagen efter blev begge de anholdte varetægtsfængslet.
I første omgang blev de anholdte sigtet for tre indbrud i Nørre Alslev, i Lundby og i Menstrup uden for Næstved, men politiets efterforskning førte efterfølgende frem til, at de også blev sigtet – og dømt – for tyveri af en pakke, der var stillet ved en adresse i Pederstrup.
Dertil blev de sigtet for fem indbrud i henholdsvis Sakskøbing, Skælskør, Præstø og i Guldborg. Ved indbruddene er der stjålet blandt andet kontanter og smykker.
De dømte har været varetægtsfængslet, siden de blev anholdt, og er fortsat fængslet, indtil de kan udvises.
Anklager Jens Ole Jensen fra anklagemyndigheden i Sydsjælland og Lolland-Falster er tilfreds med sagens udfald:
- Det er tilfredsstillende, at der nu er faldet afgørelse i sagen. Vi ved, at indbrud opleves som stærkt utryghedsskabende, når uvedkommende har rodet ens bopæl igennem, og måske er sluppet afsted med at stjæle uerstattelige genstande. Dommen sender et vigtigt signal til de kriminelle om, at vi ser med stor alvor på indbrudskriminalitet, udtaler han i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker