To mænd er i kritisk tilstand efter skyderi
Politiet har ikke fundet gerningsmændene bag skyderi tirsdag aften i Køge, hvor to mænd blev ramt.
To mænd fra Køge er onsdag fortsat i kritisk tilstand, efter at de tirsdag aften blev ramt af skud.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Ukendte gerningsmand skød mod de to mænd på 26 og 31 år, mens de opholdt sig på en parkeringsplads ud for Parkvej 30 i Køge.
Politiet afspærrede området og foretog tekniske undersøgelser for at finde spor efter skyderiet.
Vidner forklarede, at en mørk personbil kørte fra området umiddelbart efter skyderiet.
Senere på aftenen, klokken 22.05, modtog politiet en melding om brand i en mørk personbil, der var efterladt ved bebyggelsen Hedelunden i Greve.
Fra stedet var to personer flygtet, men politiet fandt frem til to mænd på 29 og 30 år, som blev anholdt og afhørt omkring både bilbranden og eventuel relation til skyderiet i Køge nogle timer tidligere
Politiet kunne dog ikke mistænke dem for noget konkret i begge sager, og derfor blev de løsladt efter afhøringerne.
Politiet vil meget gerne tale med personer, der har bemærket usædvanlig aktivitet i området ved Parkvej i tiden før anmeldelsen om skyderiet.
Også personer, der har bemærket noget usædvanligt ved Hedelunden i Greve i forbindelse med bilbranden, ønsker politiet at få kontakt med.
Midt- og Vestsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker