To mænd er ramt af skud i Gellerup ved Aarhus
Efter et skyderi i Aarhus er to mænd indlagt på sygehuset. De er dog ikke i livsfare, siger politiet.
To unge mænd er onsdag aften blevet ramt af skud i det vestlige Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.
- Begge ofre er uden for livsfare, men er bragt til skadestuen for at blive behandlet, siger vagtchef Klaus Hvegholm Møller.
Episoden skete på Edwin Rahrs Vej ud for nummer 16, og politiet er på stedet for at undersøge, hvad der er sket.
- Vi har også folk på sygehuset for at afhøre de to mænd, siger vagtchefen.
Han ved ikke, hvor på kroppen de to mænd er ramt og kan heller ikke oplyse, om politiet kender mændene i forvejen.
Det er heller ikke klart, om der var vidner til hændelsen, siger vagtchefen.
- Vi arbejder selvfølgelig på at få fat i dem, der har gjort det, siger Klaus Hvegholm Møller.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde