To mænd er sigtet for at sælge hash med en fiskestang
En mand på 25 år og en mand på 28 år blev torsdag sigtet for salg af ulovlige stoffer. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Torsdag gjorde vidne politiet opmærksom på en kop, der på en fiskestang blev firet ud af et vindue i Næstved.
To mænd i Næstved har tilsyneladende fundet på en ganske utraditionel metode til at sælge hash uden at skulle forlade deres lejlighed på.
Men torsdag gik den ikke længere, og de to blev sigtet for at sælge hash ved brug af en fiskestang.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten fra torsdag.
Politiet fik nys om sagen, da et vidne i Næstved havde bemærket, at der via en fiskestang blev kastet en line ned fra en lejlighed, der lå på øverste etage.
For enden af linen var der sat en kop, så mulige købere kunne tage varen op af koppen og lægge betaling i koppen.
Koppen blev derefter hevet op i lejligheden igen.
Da politiet kom op i lejligheden, fandt de en fiskestang, 23,3 gram hash fordelt i små poser og et kontant beløb.
Det blev alt sammen beslaglagt sammen med mændenes telefoner.
De to mænd, der er 25 og 28 år gamle, blev sigtet for salg af ulovlige stoffer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned