To mænd er stukket med kniv i nattelivet i Odense
Politiet har anholdt en mand, som mistænkes for at have stukket to mænd med kniv i Odense.
To mænd er blevet stukket med kniv under uroligheder i Odense natten til søndag.
Det fortæller Ehm Christensen, der er vagtchef ved Fyns Politi, tidligt søndag morgen.
Klokken 01.48 fik politiet anmeldelsen om et knivstikkeri på Kongensgade i Odense.
Her var to grupper mænd kommet op at skændes i nattelivet. Situationen udviklede sig, da en mand fra den ene gruppe trak en kniv.
Han stak to mænd fra den anden gruppe. En 25-årig mand blev stukket i armen og brystet, mens en 24-årig mand blev stukket i armen.
- De to er ikke kommet alvorligt til skade, men er blevet behandlet på skadestuen, siger Ehm Christensen.
Han fortæller, at politiet har anholdt en formodet gerningsmand. Det er en 18-årig mand fra Odense. Politiet har endnu ikke afgjort, om han skal sigtes i sagen.
- Vi har ikke klarlagt de nærmere omstændigheder og har ikke talt med de øvrige i gruppen endnu, siger vagtchefen.
De to forurettede er fra henholdsvis Svendborg og København.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker