De to første mistænkte er nu anholdt og fængslet efter et voldsomt røveri mod en smykkeforretning i Frederiksværk.
Retten i Hillerød fængslede torsdag de to mænd for fire uger.
Det var onsdag formiddag, at røverne gik ind i smykkeforretningen i Nørregade og truede ekspedienten med en pistol til at udlevere smykker.
Den ansatte fik samtidig et slag, og et vidne, der forsøgte at følge efter dem, blev væltet omkuld så voldeligt, at han fik revet skulderen af led.
Politiet fik fat i den ene mistænkte i flugtbilen kort efter. Og efterforskningen førte senere torsdag aften frem til, at yderligere en mand blev anholdt på asylcentret i Auderød. Politiet leder nu efter en tredje mand.
En del af udbyttet er fundet, men det er for tidligt at sige, om alle kosterne er dukket op.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned