To mænd fængslet for 300 kilo hash i parcelhus
300 kilo hash i et parcelhus på Stevns har fået to mænd fængslet efter grundlovsforhør.
Retten i Roskilde valgte mandag at fængsle to mænd frem til 16. juni i forbindelse med en sag, hvor politiet har fundet 300 kilo hash i et parcelhus nær Hårslev på Stevns.
Det fortæller vicepolitiinspektør Knud Hvass.
- De er begge blevet fængslet indtil 16. juni, så nu fortsætter vi med efterforskningsarbejdet i sagen, siger Knud Hvass.
Mændene på 26 og 45 år blev anholdt søndag eftermiddag, hvor lageret af hash blev beslaglagt af politiets særlige bandeenhed, Task Force Øst. De to mænd sigtes for indsmugling og handel med i alt 500 kilo hash.
Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre af hensyn til sagens videre efterforskning. Politiet kan ikke udelukke, at der kommer flere anholdelser i sagen, men det kan Knud Hvass ikke uddybe nærmere.
- Det giver altid anledning til mere efterforskning, når vi anholder nogen, og det kan måske give anledninger til flere anholdelser, siger han.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker