To mænd, der sigtes for at have dræbt den svindeldømte 40-årige Henrik Madsen, er ved Retten i Næstved blevet varetægtsfængslet i hver fire uger. De første 14 dage skal de sidde i isolation.
Mændene blev fremstillet for lukkede døre, derfor er det sparsomt med oplysninger om sagen. Dog kom det frem, at de to mænd nægter sig skyldige.
- Retten har vurderet vores materiale. Nu resterer der meget yderligere efterforskning. Så må vi se, hvordan det falder ud, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
De to varetægtsfængslede på 40 og 46 år sigtes for i fællesskab at have aftalt og udført drabet på Henrik Madsen og bagefter skaffet liget af vejen.
Politiet har indtil videre ikke oplyst detaljer om, hvordan forbrydelsen i givet fald er sket.
Henrik Madsen har været savnet, siden han den 11. november sidste år forlod en af Dansk Folkeferies feriehytter på Enø Kystvej i Karrebæksminde ved Næstved.
Her boede han sammen med sin samlever, der har oplyst, at Henrik Madsen forlod hytten efter et skænderi.
Både Henrik Madsen og samleveren er tiltalt i en straffesag om bedrageri for cirka 10 millioner kroner gennem nogle cateringfirmaer samt for trusler og brandstiftelse.
Henrik Madsen blev i 2009 dømt for svindel for 6,2 millioner kroner gennem et rengøringsfirma. Den sag er anket til landsretten.
Da den dømte forretningsmand havde været forsvundet i syv måneder udsendte politiet tidligere på måneden en efterlysning og bad offentligheden om hjælp til at finde ham.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker