To mænd fængslet for knivstikkeri ved pizzeria
Retten i Glostrup har søndag varetægtsfængslet to mænd for et knivstikkeri lørdag aften ved et pizzeria i Taastrup.
Mændene er 34 og 23 år gamle, og de er sigtet for vold af særlig farlig karakter, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Politiet modtog anmeldelsen om episoden klokken 19.30 lørdag aften.
- Der opstår noget slagsmål, og to mænd på 21 og 23 år bliver stukket med kniv i henholdsvis låret og balden, fortæller vagtchef Leif Bonde til Ritzau.
Efter knivstikkeriet fik politiet anholdt de formodede gerningsmænd, som søndag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.
- Det bunder formentlig i et internt opgør, hvor der har været noget, som skulle betales tilbage, siger Leif Bonde.
De to mænd skal foreløbig sidde bag tremmer frem til den 20. september.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde