To mænd fængslet for røveri: Stak offer med skruetrækker
To mænd på 22 og 24 er blevet fængslet i 27 dage ved et grundlovsforhør i Dommervagten i København. De sigtes for et brutalt røveri begået på Amager i april. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Ifølge politiet blev en mand efterfulgt over en længere distance, inden han blev overfaldet på Amager.
To mænd sigtes for et røveri begået på Amager i København, hvor en mand blev sparket, slået og stukket med en skruetrækker.
Overfaldet fandt sted om eftermiddagen den 21. april.
Mændene er ved et grundlovsforhør i Dommervagten i København fredag blevet varetægtsfængslet i foreløbig 27 dage.
De sigtes for røveri og grov vold.
Inden overfaldet blev offeret efterfulgt i bil over en længere distance. Flere gange kørte de to sigtede mænd - som var sammen i én bil - ind foran offerets bil og truede ham, fremgår det af sigtelsen.
Optrinet kulminerede, da de to mænd - som er henholdsvis 22 og 24 år - overfaldt den tredje mand med slag og spark og stak ham med en skruetrækker.
Det skete i krydset mellem Amager Boulevard og Amagerfælledvej.
I den forbindelse blev han frarøvet sin pung.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.
Mændenes forsvarer har oplyst, at de nægter sig skyldige, men at de ikke ønskede at udtale sig om sagen på retsmødet.
Ifølge Ekstra Bladet har de to mænd tilknytning til den forbudte bande Loyal to Familia - også kendt som LTF.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde