To mænd fra ny rockerklub jages for drabsforsøg
Politiet offentliggør navne og fotos på to mænd, som mistænkes for at have deltaget i knivstikkeri i Ishøj
To mænd fra en ny rockerklub i Danmark må finde sig i, at politiet tirsdag har besluttet at offentliggøre deres navne og fotos.
Mændene mistænkes for at have deltaget i et råt overfald, som fandt sted i en tyrkisk klub i Ishøj 17. august.
Ofrene blev slået og stukket flere gange med kniv, og politiet mener, at angriberne ville dræbe dem.
Midt i september slog politiet til med flere anholdelser, og i alt otte mænd blev varetægtsfængslet af Retten i Glostrup.
Men åbenbart kom politiet helt i mål med aktionen, og tirsdag beder man derfor om oplysninger om to mænd.
Begge har tilknytning til rockerklubben No Surrender, som er forholdsvis ny på dansk jord.
Den 41-årige Tonni Turan, der er dansk statsborger med tyrkisk baggrund, er 180 centimeter høj og almindelig af bygning.
Den 30-årige Vahid Malakhi har iransk pas, er 176 centimeter høj og er ligeledes almindelig af bygning, fremgår det af politiets pressemeddelelse.
- Der var tale om et særdeles groft overfald, som vi efterforsker som forsøg på manddrab, siger politikommissær Hans Tonnesen fra Københavns Vestegns Politi.
Politiet understreger, at overfaldet ikke er en del af en bandekonflikt. Tidligere har man sagt, at volden måske skyldes uenigheder om hashmarkedet.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker