To mænd i bil fanget i vandet

To mænd i en bil kørte onsdag eftermiddag i stykker på et meget uheldigt sted. Mændene kørte på Låningsvejen, der forbinder Mandø med fastlandet ved Ribe, da bilen brød sammen, fortæller vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Bilen gik i stå midt på Låningsvejen, og mændene er fanget i bilen, da vandet stiger, siger han.

Mandø ligger i Vadehavet og er kun tilgængelig ved ebbe. Lige nu stiger tidevandet, så politiet kan ikke komme mændene til undsætning på fire hjul. Derfor er der nu blevet sendt en båd ud efter mændene.

Ifølge vagtchefen er situationen under kontrol.

/ritzau/

To mænd sidder fast i en bil på vej til Mandø ud for Ribe. Bilen er kørt i stykker, og vandet stiger omkring bilen. Ifølge politiet er situationen under kontrol

Offentliggjort Sidst opdateret